Dagbladet Information ”Livet i krisekassen”
Dagbladet Information stiller spørgsmålet, ”Hvordan ruster man sig til et systemnedbrud? Ved at gennemleve det, selvfølgelig”. ”Alle taler om krise og prepping, men hvordan føles det egentlig, når systemet går ned? Vi har taget en for holdet”.
Journalist Mikkel Vuorela har i 3 dage levet efter myndigheders forskrifter og beskriver i artiklen ”Livet i krisekassen”, hvordan det går og undervejs interviewer han krise- og katastrofeforskeren Rasmus Dahlberg, Beredskabsstyrelsens kontorchef Johan Zilmer-Bülow, Major Mikkel Storm Jensen, chef for beredskabsdelen i Energistyrelsen, Malene Hein Nybro og sikkerhedsrådgiver & forfatter til kriseguiden ”Forbered dig bedst på det værste”, Susanne Skov Diemer:
»I kriser skal vi sørge for at have mere end det, vi selv skal bruge. Vi skal samle hinanden op, og når vi mødes, skal vi dele det, vi kan. Den dér medmenneskelighed er vigtig,« siger hun. »Hvis den først skrider, har vi ragnarok.« Ifølge Susanne Skov Diemer handler det alt sammen om at mindske niveauet af stress, hvis eller når krisen kommer. Risikoen er reel. »Vi er under hybridangreb, og det kan vi ikke tale os ud af”.